Klargøring af båd – et hårdt, men tilfredsstillende arbejde

Når din båd har stået vinteren over, så kan den godt se en kende vissen ud. Det er helt normalt og sker for mange både, hvis ikke de bliver vedligeholdt. Noget af det første man skal sikre sig, når man har med klargøring af båd at gøre, er at bundmalingen er i orden. Den skal afskrække det værste stads der sætter sig fast og uden bundmaling, ja så får du uendeligt meget arbejde med at rengøre din båd. Ikke just noget der er godt. Derudover skal båden også se pæn ud, hvilket er et problem der nemt løses med en god omgang polering. Sørg for at båden er rengjort og malet, og giv den derefter en god og grundig polering, så båden skinner når du er færdig. Gå båden igennem udvendigt for ridser der skal spartles, lister der skal limes eller andet udstyr der er defekt, som har en relevans for udseende og sejlads.

Klargøring af båd er ikke kun udvendig

Når du giver dig i kast med klargøring af din båd, så skal du være grundig. Det handler ikke kun om, at der er kommet en lækker bundmaling og en god polering på skroget. Det handler også om det indvendige. Her handler det f.eks. om at tjekke hvorvidt batteriet virker og om der er strøm nok. Det er også vigtigt at tjekke, at motoren virker som den skal og har den olie den har brug for. Tjek også for eventuelle lækager af gas.

Læs også:  Polering af båd – den skal jo være nydelig at se på