Om at være forsøgsperson

Overvejer du at blive forsøgsperson? Her kan du orientere dig om, hvad det vil sige at være forsøgsperson.

Hvad indebærer det at være forsøgsperson - og hvorfor blive det?

At være forsøgsperson vil sige, at man frivilligt deltager i et sundhedsvidenskabeligt forsøg. Forsøget udføres, fordi forskere mener, at den nye behandling måske er bedre eller mindst lige så god som den hidtidige standardbehandling. Men de ved det ikke med sikkerhed, og det er derfor, man laver forsøget.

Nogle ønsker at deltage i et forsøg i forventning om at opnå en bedring af deres sygdom, andre ønsker at deltage for at hjælpe forskningen og dermed fremtidige patienter. Som udgangspunkt vil du som forsøgsperson dog ikke selv få direkte gavn af at deltage i et forskningsprojekt, men du medvirker til, at der opnås ny viden, som på længere sigt for eksempel kan forebygge sygdom og gavne personer med en bestemt sygdom.

Man kan enten blive forsøgsperson på eget initiativ eller ved at blive kontaktet.  Hvis du er blevet spurgt, om du vil deltage – fx af din egen læge eller af hospitalet – kan forsøget bl.a. dreje sig om en ny type medicin, supplerende undersøgelser eller en ny operationsmetode. Hvis du er rask, og selv overvejer at henvende dig, evt. på baggrund af en annonce, kan forsøget fx handle om kroppens funktioner, livsstil eller forebyggelse af sygdomme.

Lovgivning og etik

Lovgivningen fastsætter, hvordan og på hvilke betingelser et forsøg må gennemføres. Lovgivningen er til for at sikre forsøgspersonens rettigheder, som gælder, uanset om deltageren er patient eller en rask person. Hvis du er patient og beslutter ikke at deltage, har du naturligvis altid sikkerhed for, at du alligevel vil modtage den bedste, kendte behandling (standardbehandlingen).

Forsøgspersoners interesser varetages desuden af de videnskabsetiske komitéer, der altid skal godkende forsøget. Det er vigtigt, at der skabes ny, værdifuld viden, men i forhold til dette går hensynet til din sikkerhed og velbefindende, forud for videnskabelige og samfundsmæssige interesser. Som forsøgsperson skal man desuden altid have detaljeret information - både skriftligt og mundtligt - om det konkrete projekt, som man kan deltage i.

En del forsøg sammenligner standardbehandlingen med en ny forsøgsbehandling, som forskerne mener, kan være bedre. Det gøres ved at fordele deltagerne tilfældigt i to grupper: Én, der får standardbehandlingen og én, der får forsøgsbehandlingen. Fordelingen kaldes randomisering og foretages for, at de to behandlinger kan sammenlignes bedst muligt.

Nogle kan føle utryghed ved den tilfældige fordeling af behandlinger. Men det er vigtigt at understrege, at de, der får forsøgsbehandlingen, muligvis får en bedre behandling end de, der får standardbehandlingen. De, der får standardbehandlingen, har til gengæld sikkerhed for at få en velafprøvet behandling. Hvis det undervejs i forsøget viser sig, at forsøgsbehandlingen er dårligere end standardbehandlingen, bliver forsøget afbrudt og alle forsøgspersoner vil derefter modtage standardbehandlingen.

Nogle forsøg tager flere år, og når et forsøg er afsluttet, gør forskerne resultaterne op. Herefter kan de vurdere, om forsøgsbehandlingen har vist sig bedre end standardbehandlingen, eller de kan bruge den nye viden til at gøre fremtidige behandlinger bedre.

Den gode forsøgsperson

Når du vælger at deltage som forsøgsperson, er det vigtigt, at du overholder de aftaler og foranstaltninger, som studiet kræver. Det kan fx være at tage sin medicin på et bestemt tidspunkt, skrive dagbog eller at undlade indtagelse af visse madvarer. Hvis ikke aftalerne efterleves, risikerer man, at forsøgsresultaterne bliver upålidelige.

 

Senest opdateret 01-02-2024

Indhold på siden

Før du beslutter dig

Overvejer du at blive forsøgsperson kan det anbefales at læse brochuren Før du beslutter dig, før du tager endelig stilling. Den beskriver de generelle forhold omkring et forskningsprojekt, som man bør kende til.