Om sundhedsvidenskabelige forsøg og forskning

Hvad går sundhedsvidenskabelige forsøg typisk ud på og hvordan godkendes de? Det kan du læse mere om her.

For at få ny viden om sygdomme og blive bedre til at behandle dem, er det vigtigt at forske på mennesker. Kun gennem forskning kan man blive bedre til at forebygge, diagnosticere og ikke mindst at behandle sygdomme.

Typer af forsøg

Et forsøg kan fx dreje sig om, at man afprøver et lægemiddel, noget medicinsk udstyr eller måske en ny behandlingsmetode, fx et forsøg, hvor man opererer på en anden måde end hidtil. Når man afprøver et lægemiddel på mennesker, er det ofte for at undersøge lægemidlets effekt og sikkerhed og for at opdage eventuelle bivirkninger. Forsøg med medicinsk udstyr drejer sig ofte om udstyrets sikkerhed og ydeevne. Medicinsk udstyr er udstyr, der bruges til at undersøge, behandle eller lindre sygdom (fx sprøjter, operationsudstyr, plastre, pacemakere eller hofteproteser). Afprøvning af lægemidler og medicinsk udstyr kræver en godkendelse fra både Lægemiddelstyrelsen og en videnskabsetisk komité. Forsøg, der ikke involverer lægemidler skal udelukkende godkendes af det videnskabsetiske komitésystem.

Krav til forskerne

Der stilles uddannelsesmæssige krav til den ansvarlige for forsøget afhængigt af forsøgets indhold. Den ansvarlige skal have ret til at udøve forskning – det kan fx være via en ansættelse som forsker og vedkommende skal også have erfaring med at behandle patienter fra fx en hospitalsafdeling. Hvis der er tale om forsøg med lægemidler eller medicinsk udstyr, skal den ansvarlige have en uddannelse som læge eller (hvor det er relevant) tandlæge. Hvis deltagerne under forsøget får alvorlige bivirkninger, eller der sker alvorlige hændelser, skal den forsøgsansvarlige omgående underrette den videnskabsetiske komité. Hvis der er tale om forsøg med lægemidler, skal Lægemiddelstyrelsen også underrettes.

De videnskabsetiske komiteer godkender forsøgene

De videnskabsetiske komiteer består af både fagfolk (sundhedsvidenskabeligt uddannede) og lægfolk – med et flertal af lægfolk. Komiteerne skal varetage forsøgspersonernes interesser. For selvom det er vigtigt at sikre sundhedsvæsenet ny viden, kommer hensynet til forsøgspersonerne altid først. Komiteerne skal derfor godkende alle sundhedsvidenskabelige forsøg i Danmark. Før et forsøg kan godkendes, vurderer den videnskabsetiske komité både risikoen for forsøgspersonerne og nytten ved forsøget. Hvis et forsøg på nogen måde er uforsvarligt at gennemføre, bliver det ikke godkendt. Komiteen kan også afvise et forsøg, hvis den mener, at informationen til dig ikke er god nok. Den videnskabsetiske komité sikrer desuden, at der er en erstatnings- eller godtgørelsesordning, hvis en forsøgsperson skulle lide skade på grund af forsøget

Senest opdateret 01-02-2024

Indhold på siden

Før du beslutter dig

Overvejer du at blive forsøgsperson kan det anbefales at læse brochuren Før du beslutter dig, før du tager endelig stilling. Den beskriver de generelle forhold omkring et forskningsprojekt, som man bør kende til.