Det gode nok forsøg

Hvad er godt nok?

Kunsten er at kunne skelne mellem dem i praksis. Et studie behøver nemlig ikke at være fremragende for at kunne modtage en positiv bedømmelse, godkendelse eller udtalelse fra en videnskabsetisk komite. Der er dog samtidig en nedre grænse for, hvor dårlig kvaliteten og etikken ved et projekt må være for at kunne modtage en positiv vurdering. Ikke kun af hensyn til deltagerne i forsøget, men også af hensyn til den bredere population, der eksempelvis kan risikere at modtage behandling med medicin, som der ikke er tilstrækkelig evidens for. Derudover er det helt afgørende for den videnskabelige udvikling, at forskning med mennesker generelt nyder tillid og opbakning i den bredere befolkning, hvilket kræver at der holdes et vist niveau af videnskabelige og etiske standarder.

Den videnskabelige kvalitet

Der er flere forskellige tilgange, man kan anlægge på spørgsmålet om, hvornår et studie er godt nok til at kunne modtage en positiv bedømmelse eller udtalelse. Hvad angår studiets videnskabelige kvalitet kan man eksempelvis tage udgangspunkt i en række mere eller mindre objektive tærskler for, hvor store usikkerheder der samlet set må være forbundet med studiets konklusioner. Denne tilgang kender man eksempelvis i forbindelse med powerberegninger og sensitivitetsanalyser. På samme måde kan man overordnet betragte de samlede usikkerheder ved resultatet af et forskningsprojekt og derfra vurdere, hvorvidt forsøget er godt nok (videnskabeligt set) til at blive gennemført.

Man kan også tage udgangspunkt i den eksisterende viden på området. Hvis der findes forholdsvis lidt viden på området allerede, kan det tale for, at et forsøg er godt nok (videnskabeligt set) til at blive gennemført, selvom det kun kan bidrage med relativt sparsom eller forholdsvis usikker viden. Denne tilgang er således mere fleksibel end den førnævnte, men risikerer samtidig at sætte barren for lavt.

Den etiske kvalitet

Når det kommer til den etiske kvalitet ved et studie, kan man med fordel tage udgangspunkt i førnævnte distinktion mellem, hvad der er etisk tilladt, påkrævet, forbudt og supererogatorisk. I det gode nok forsøg holder man sig således inden for rammerne af, hvad der etisk set er tilladt, man gør aktivt, hvad der kræves af en og man undlader at gøre, hvad der etisk set er forbudt. Man gør dog ikke nødvendigvis mere end hvad pligten foreskriver af en. I modsætning til det fremragende forsøg går det gode nok forsøg således ikke ud over rammerne af, hvad man som minimum kan forlange ud fra et etisk perspektiv.

Man kan således helt overordnet sige, at det gode nok forsøg stiller os (tilstrækkeligt) bedre ud fra et videnskabeligt og etisk perspektiv, end vi ellers havde været ved at levere tilpas pålidelige, præcise og generaliserbare resultater uden at gå på kompromis med væsentlige etiske hensyn og principper. Det betyder ikke, at man ikke kan opfordre ansøgere til at sigte højere, når der er mulighed for det, men opgaven er først og fremmest at sortere de dårlige videnskabelige projekter fra de forsøg, der rimeligvis er gode nok.