Placebo

I nogle forsøg anvendes der placebo-kontrol. Den slags forsøg kan både være kontroversielle, som når deltagere eksempelvis fratages muligheden for en eksisterende effektiv behandling, og relativt uproblematiske, som når der eksempelvis gives kalktabletter til placebogruppen i tillæg til standardbehandlingen. I det følgende kan du læse mere om, hvad placebo er, hvorfor det anvendes, og hvilke videnskabsetiske faldgruber der findes, når der anvendes placebo i forbindelse med et forsøg.

Hvad er placebo?

Placebo er en uvirksom behandling. Det vil sige en behandling, der minder om forsøgsbehandlingen, men som ikke indeholder den virksomme del. Det kan eksempelvis være indsprøjtninger, der kun indeholder saltvand, men også sådan noget som medicinsk udstyr, der er designet til ikke at have en effekt, og fingerede kirurgiske procedurer, tæller som en variant af placebo. Placebobehandling kan således have mange forskellige former, og der kan derfor også være meget forskellige risici forbundet med forskellige typer af placebobehandling. 

Hvorfor anvendes placebokontrol?

Placebobehandling anvendes helt overordnet for at sikre, at der er så få forskelle som overhovedet muligt mellem de deltagere, der modtager og ikke modtager den eksperimentelle behandling. Det er særlig vigtigt i forhold til placebo, eftersom det kan have en effekt på deltagere at modtage en ny behandling, som man har positive forventninger til, også selvom behandlingen ikke har nogen virkning i sig selv (en placeboeffekt). Ved at give kontrolgruppen en placebobehandling kan man således udligne den støj, der ellers kan snige sig ind i forsøgets resultater gennem placeboeffekten.

Hvad skal man være opmærksom på?

Når der gives placebobehandling i et forsøg, er det værd at være opmærksom på, hvorvidt deltagerne afholdes fra eller fratages en eksisterende effektiv behandling. I så fald kræver anvendelsen af placebo nemlig en særlig retfærdiggørelse. Der skal således både være en god videnskabelig grund til at anvende placebo, og deltagere må ikke udsættes for seriøs eller uoprettelig skade som følge af at modtage placebobehandling (se evt. notatet til venstre på siden). Derudover er det værd at være opmærksom på, hvorvidt det er muligt for deltagerne at opdage, at de har modtaget placebobehandling. Hvis der eksempelvis er bivirkninger forbundet med behandlingen, som er meget tydelige for deltagerne, såsom udslæt på huden, kan nogle deltagere muligvis regne ud, at de har fået tildelt den ene eller den anden behandling. I så fald kan det være en god ide, at ansøger efterfølgende spørger deltagerne, hvilken gruppe de mener, at de har været i for at kontrollere kvaliteten af blindingen. Endelig er det værd at være opmærksom på, hvorvidt der er særlige risici eller belastninger forbundet med placebobehandlingen, som skal kommunikeres til deltagerne. Det kan eksempelvis være risici for allergiske reaktioner på grund af farvestoffer eller lignende. Den slags risici kan ofte blive glemt i kommunikationen af risici, der ofte begrænser sig til den eksperimentelle behandling og eventuelle undersøgelsesprocedurer. 

Senest opdateret 01-02-2024

Indhold på siden