Generel vejledning
Anvendelse af helbredsoplysninger fra patientjournaler i kliniske forsøg
En forsøgsdeltagers samtykke til deltagelse i et klinisk forsøg giver sponsor, sponsors repræsentanter og investigator adgang til ved opslag i patientjournalen at indhente oplysninger om forsøgsdeltageres helbredsforhold, når det er nødvendigt som led i gennemførelsen af forsøget, samt som led i udførelsen af den kvalitetskontrol og monitorering, som sponsor, sponsors repræsentanter og investigator er forpligtet til at udføre (dette følger af lov om kliniske forsøg med lægemidler § 21, stk. 1).
Oplysningerne skal være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, som oplysningerne indsamles til. Det er desuden en forudsætning for adgang, at forsøgsdeltagerne informeres om dette i deltagerinformationen.
Se afsnit 1.1, hvilke oplysninger, der er nødvendige i ansøgningen, hvis der anvendes oplysninger fra patientjournaler i forbindelse med gennemførelse af det kliniske forsøg.
Anvendelse af patientjournaler til screening og rekruttering af forsøgsdeltagere i kliniske forsøg
Dansk lovgivning giver mulighed for at tilgå patientjournaler i forbindelse med screening af patienter med henblik på rekruttering af potentielle forsøgsdeltagere forud for inklusion i kliniske forsøg. Investigator kan således få videregivet relevante helbredsoplysninger fra patientjournalen og supplerende systemer, hvis det kliniske forsøg godkendes efter CTR (dette følger af sundhedslovens § 46, stk. 1).
Der er tale om en videregivelsesbestemmelse, hvorfor oplysningerne fra patientbehandling kan videregives uden patientens samtykke. Man kan dog få tilladelse fra ledelsen på behandlingsstedet eller den dataansvarlige myndighed til selv at indhente oplysningerne ved opslag i patientjournalen, hvis man er en autoriseret sundhedsperson ansat i sundhedsvæsenet, og man får teknisk bistand hertil (dette følger af sundhedslovens § 46, stk. 5). For yderligere oplysninger om denne adgang henvises til relevant afdeling/region.
Vær opmærksom på, at uanset godkendelse fra VMK, skal der altid indhentes tilladelse fra den behandlende sundhedsperson, forinden der etableres kontakt til potentielle forsøgsdeltagere på baggrund af oplysninger i patientjournalen. Såfremt det ikke er muligt at kontakte den relevante sundhedsperson, kan ledelsen på behandlingsstedet give tilladelse til efterfølgende henvendelse til de pågældende enkeltpersoner (dette følger af sundhedslovens § 46, stk. 6).
Se afsnit 1.1, hvilke oplysninger, der er nødvendige i ansøgningen, hvis der anvendes oplysninger fra patientjournaler i rekrutteringsøjemed i forbindelse med gennemførelse af det kliniske forsøg.
Behandling af personoplysninger i kliniske forsøg
I kliniske forsøg indsamles og behandles personoplysninger (herunder følsomme oplysninger - helbredsoplysninger) om forsøgsdeltagerne.
Reglerne i databeskyttelsesforordningen (GDPR) kræver, at den dataansvarlige (ofte sponsor/medicinalvirksomheden, samt eventuelt hospitalet) har hjemmel til at behandle personoplysninger om forsøgsdeltagerne. Databeskyttelsesreglerne gælder sideløbende med reglerne i CTR og lov om kliniske forsøg med lægemidler.
Det er den dataansvarlige, der har ansvaret for, at databeskyttelsesreglerne iagttages, herunder at oplysningspligten efter GDPR artikel 13 og 14 opfyldes over for forsøgsdeltagerne, at der indgås fornødne databehandleraftaler, sikres overførselsgrundlag ved overførsel til tredjelande, mv.
For vejledning om krav efter databeskyttelsesreglerne i samspil med reglerne i CTR se QA on the interplay between the CTR and GDPR.
Se i øvrigt Datatilsynets hjemmeside eller Q10 i QA on the interplay between the CTR and GDPR for vejledning om krav til fornødne garantier for databeskyttelse ved overførsel af persondata til tredjelande.
Brug af dataretligt samtykke i kliniske forsøg
Behandling af personoplysninger kan som udgangspunkt altid ske, hvis den registrerede har givet sit samtykke til behandlingen. Et dataretligt samtykke anses imidlertid ikke som egnet hjemmelsgrundlag til at behandle personoplysninger i kliniske forsøg.
Et samtykke efter GDPR skal være frivilligt, specifikt, informeret og utvetydig. Det anses ikke for frivilligt, hvis der er en klar skævhed mellem den registrerede og dataansvarlige. Eksempelvis hvis den registrerede (forsøgsdeltageren) er syg, eller er i en sårbar situation, fx økonomisk eller socialt eller på anden måde er institutionelt eller hierarkisk afhængig af den dataansvarlige.
Det betyder, at hjemmelsgrundlaget for behandling af personlige oplysninger i et klinisk forsøg ikke bør være et dataretligt samtykke, da det i de fleste situationer ikke vil blive anset som gyldigt. Der henvises til Q3, pkt. 2.3 i EU-Kommissionens QA on the interplay between the CTR and GDPR
Grundlaget for at behandle personoplysninger i et klinisk forsøg bør findes andre steder i GDPR. For vejledning herom se Q3 i EU-Kommissionens QA on the interplay between the CTR and GDPR eller kontakt Datatilsynet.
Det dataretlige samtykke skal i øvrigt ikke forveksles med det samtykke, der altid som følge af CTR skal afgives til deltagelse i forsøget. Se Q4 i EU-Kommissionens QA on the interplay between the CTR and GDPR
VMK accepterer ikke, at dataretlige forhold reguleres på samtykkeblanketten. Såfremt dataansvarlige ønsker at anvende et dataretligt samtykke – selvom dette ikke anbefales – skal det dataretlige samtykke adskilles klart og tydeligt fra samtykket til deltagelse i det kliniske forsøg. Det betyder, at det dataretlige samtykke skal indhentes i en selvstændig samtykkeblanket adskilt fra forsøgssamtykket.
Væsentlige helbredsmæssige fund i kliniske forsøg
Hvis der i det kliniske forsøg kan være sandsynlighed for, at der kan opstå nye væsentlige helbredsmæssige oplysninger om forsøgsdeltagerne, herunder sekundære/tilfældighedsfund, skal dette håndteres i forsøget. Dette kan fx være tilfældet, hvis der foretages billeddiagnostiske scanninger af deltagerne i forsøget, hvis der testes for smitsomme sygdomme med indberetningspligt, eller gennemføres genetiske analyser med metoder til omfattende kortlægning af arvemasse, fx helgenomsekventering (WGS) eller total exom sekventering (WES).
Et sekundært fund (også kaldet tilfældighedsfund) er helbredsmæssige oplysninger, der fremkommer som led i gennemførelse af forsøget, men uden at være omfattet af forsøgets formål.
Det anbefales, at det beskrives i ansøgningen, hvad sandsynligheden for helbredsmæssige fund er, hvilken procedure for tilbagemelding af sekundære fund, der er etableret, hvilke personer/hvem, der tager stilling til, og om, der skal ske tilbagemelding til forsøgsdeltagerne ved fremkomst af sådanne fund. For at opfylde danske regler om tilbagemelding af sekundære fund fra et forskningsprojekt, skal der være tale om faglig relevante autoriserede sundhedspersoner (fx investigator i samarbejde med relevant/nødvendigt fagpersonale – I tilfælde af tilbagemelding af oplysninger fra genetiske undersøgelser kan der etableres et samarbejde med en genetisk afdeling).
Det anbefales endvidere, at det beskrives nærmere, i hvilke situationer, der vil ske tilbagemelding til forsøgsdeltagerne. Det bemærkes, at der efter gældende principper kan ske tilbagemelding af helbredsmæssige oplysninger til forsøgsdeltagere i Danmark, hvis følgende kriterier er opfyldt:
- Forsøgsdeltageren lider af eller med sikkerhed eller stor sandsynlighed er disponeret for at få en livstruende eller klart alvorlig sygdom, som kan behandles, forebygges eller lindres, og
- det er nødvendigt af hensyn til forsøgsdeltagerens vitale interesser at videregive oplysningerne.
Såfremt ovenstående kriterier er til stede, kan videregivelse af oplysninger til forsøgsdeltageren ske i medfør af autorisationslovens regler om omhu og samvittighedsfuldhed, såfremt der er tale om en kliniknær situation og såfremt videregivelse sker ved forsker (eller an anden sundhedsperson tilknyttet forsøget), der er en autoriseret sundhedsperson (med lovbestemt tavshedspligt). Herudover kan videregivelse ske efter nødretslige principper.
Hvis der i et forsøg er sandsynlighed for nye væsentlige helbredsmæssige fund, skal forsøgsdeltagerne informeres herom i deltagerinformationen. Deltagerne skal endvidere informeres om at disse fund vil blive meldt tilbage til deltageren, hvis det drejer sig om nye væsentlige helbredsmæssige fund, som kan behandles, forebygges eller lindres. Såfremt en forsøgsdeltager ikke ønsker at blive informeret, om sådanne nye væsentlige helbredsmæssige oplysninger, skal deltageren oplyses om konsekvenserne heraf, og skrive under på en særlig blanket (retten til ikke-viden).
Det anbefales at VMKs standardblanketter til samtykker samt tillæg om retten til ikke-viden anvendes.
Selv om der kan være sandsynlighed for nye væsentlige helbredsmæssige fund i et klinisk forsøg, er denne sandsynlighed ofte ganske ubetydelig. I de situationer kan forsøgsdeltagerne oplyses om, at der er tale om et forsøg med lægemidler, og risikoen for tilfældige fund er lille, samt at en manglende tilbagemelding i forsøget ikke er ensbetydende med at deltageren i øvrigt er rask.
Se kravene i afsnit 3.1.1.1
Fremtidig forskning på overskydende biologisk materiale fra kliniske forsøg
VMK har kun kompetence til at tage stilling til konkrete beskrevne forskningsformål i kliniske forsøg, hvorimod opbevaring af overskydende biologisk materiale til uspecificeret fremtidig brug hører under databeskyttelsesreglerne og databeskyttelsesloven. VMKs part II godkendelse omfatter derfor ikke uspecificeret fremtidig forskning.
Såfremt sponsor ønsker at gemme overskydende biologisk materiale til brug i fremtidig forskning, fx farmakogenetik eller farmakovigilance, der endnu ikke er tilstrækkelig konkretiseret til at anses som en del af forsøget (dvs. ikke en del af formål og endepunkter), skal forsøgsdeltagerne orienteres herom i deltagerinformationen, samt oplyses om, hvorvidt det er frivilligt eller obligatorisk for medvirken i hovedforsøget.
Opbevares det overskydende biologiske materiale i Danmark, skal det fremgå af deltagerinformationen, at et nyt forskningsprojekt, der ønsker at anvende materialet, skal anmeldes til videnskabsetisk komite, og at der som udgangspunkt skal indhentes et nyt samtykke fra forsøgsdeltageren (jf. template pkt. 4.7-4.9).
Følgende kan fremgå af deltagerinformationen (ved opbevaring og brug af overskydende biologisk materiale til fremtidig forskning i Danmark):
”Ifølge databeskyttelsesreglerne skal overskydende biologisk materiale fra forsøget som udgangspunkt destrueres ved forsøgets afslutning. Vi ønsker dog fortsat at opbevare det overskydende materiale til brug i fremtidig forskning. Opbevaringen af materialet vil fortsat være underlagt databeskyttelsesreglerne. Et eventuelt nyt forskningsprojekt, der anvender det biologiske materiale, vil blive anmeldt til den videnskabsetiske komité. Der skal ved tilladelse til ny forskning i Danmark som udgangspunkt indhentes et nyt samtykke fra dig/forsøgsdeltageren til forskningen. Komitéen kan dog tillade ny forskning uden et nyt samtykke fra dig/forsøgsdeltageren til forsøget, hvis den nye forskning ikke er forbundet med risiko for eller belastning af dig/forsøgsdeltageren.”
I situationer, hvor det overskydende biologiske materiale skal opbevares i udlandet (fx hos sponsor), og/eller forventes anvendt til fremtidig forskning (sekundær brug) i udlandet, skal der i deltagerinformationen redegøres for, hvilke regler, der gælder for den senere forskningsmæssige brug af materialet, herunder om der indhentes nyt samtykke fra forsøgsdeltagerne og om en etisk komité eller et etisk udvalg på et hospital (institutional review board) vil vurdere det nye forskningsprojekt (jf. template pkt. 4.7-4.9). Det skal desuden fremgå, at den fortsatte opbevaring og behandling af oplysningerne fra det biologiske materiale vil ske i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen (GDPR) og databeskyttelsesloven.
Såfremt der planlægges fremtidige analyser med metoder til omfattende kortlægning af arvemassen, bør forsøgsdeltagerne informeres herom, herunder hvad formålet er med de genetiske analyser, at der kan være sandsynlighed for nye helbredsmæssige fund i forbindelse med de genetiske analyser, samt hvordan disse fund forventes håndteret.
Se kravene i afsnit 3.1.2.4
Udtagning af ekstra biologisk materiale i kliniske forsøg til delforsøg eller fremtidig forskning
VMK oplever ofte, at der kan være tvivl om, hvorvidt valgfrie del-/subforsøg vedrørende udtagning af ekstra biologisk materiale, kan anses for at være en del af det konkrete kliniske forsøg.
Der er ofte tale om meget kortfattede afsnit i protokollen (om farmakogenetik, biomarkøranalyser eller lignende), der generelt ikke lever op til gældende lovkrav til fx gennemførelse af genanalyser på biologisk materiale, da analyserne ikke er specifikt beskrevne eller planlagt, og ofte først vil blive iværksat 5-10 år efter forsøgets afslutning.
Efter gældende retstilstand i Danmark har komitésystemet kun kompetence til at tage stilling til konkrete beskrevne forskningsformål og projekter, hvorimod indsamling og opbevaring af oplysninger og biologisk materiale til fremtidig brug hører under databeskyttelsesreglerne. Hvis der senere udføres forskning på det biologiske materiale i Danmark, skal en sådan forskning anmeldes til den videnskabsetiske komité.
Sponsor bør derfor overveje og præcisere i ansøgningen, om der reelt er tale om
- et planlagt delforsøg, som gennemføres som en integreret (men valgfri del) af det kliniske forsøg, eller om der er tale om
- udtagning af biologisk materiale til fremtidig og endnu ikke specificeret forskning.
- Valgfri del-/subforsøg med udtagning af biologisk materiale, som gennemføres inden for den pågældende forsøgs godkendelsesperiode, som en integreret del af det kliniske forsøg (dvs. en del af formål og endepunkter), anses for omfattet af VMKs kompetence, hvorfor information og samtykkemateriale til sådanne delforsøg skal leve op til de gældende krav (beskrevet i vejledningens afsnit 3.1.2) og indsendes i CTIS, så de bliver omfattet af part II godkendelsen.
- Udtagning og opbevaring af ekstra biologisk materiale til brug i fremtidig forskning (jf. template sektion 4) anses derimod ikke for omfattet af VMKs godkendelseskompetence, og vil ikke være omfattet af part II godkendelsen i CTIS. Dette vil fx gælde udtagning af ekstra biologisk materiale til brug i fremtidige undersøgelser (fx om farmakogenetik, farmakokinetik, mv.) som ikke er en integreret del af det oprindelige forsøg (dvs. ikke en del af formål og endepunkter), og hvor undersøgelserne/analyserne endnu ikke er tilstrækkelig konkretiseret, og eksempelvis forventes gennemført 5-10 år efter forsøgets afslutning.
VMK anbefaler derfor at udelade sådanne dokumenter fra Part II af ansøgningen, da de ikke vil være omfattet af Part II godkendelsen og fejlagtigt vil fremgå som godkendte i CTIS (også på den offentlige CTIS-portal).
Hvis der indsendes selvstændigt informations- og samtykkemateriale til udtagning af ekstra biologisk materiale, kræver VMK, at følgende skal fremgå af informationen af hensyn til transparens overfor forsøgsdeltagerne:
- Information om udtagning af ekstra materiale, samt opbevaring og anvendelse af biologisk materiale til fremtidig forskning skal udskilles til selvstændigt informations- og samtykkemateriale.
- Det skal understreges overfor forsøgsdeltagerne, at det er frivilligt at medvirke i sådanne ekstra analyser/undersøgelser, ligesom deltagerne bør orienteres om, hvilke regler, der gælder for den senere forskningsmæssige brug af materialet, herunder om der indhentes nyt samtykke fra forsøgsdeltagerne og om en etisk komité eller et etisk udvalg på et hospital (institutional review board) vil vurdere ansøgningen om det nye forskningsprojekt.
- Såfremt man påtænker at lave genanalyser med metoder til omfattende kortlægning af arvemassen, bør forsøgsdeltagerne orienteres herom, samt hvad formålet er med de genetiske analyser, at der kan være risiko for tilfældighedsfund i forbindelse med de genetiske analyser, og hvordan disse fund forventes håndteret.
- Det skal desuden fremgå, at opbevaring og behandling af oplysningerne fra det biologiske materiale vil ske i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen (GDPR) og databeskyttelsesloven.
- At informations- og samtykkematerialet (til den fremtidige forskning) ikke er godkendt af de Videnskabsetiske Medicinske Komitéer, da det ikke er omfattet af komitéernes myndighedsområde efter dansk lovgivning.
Se kravene til information i afsnit 3.1.2.5