Hypotesegenererende forskning

Beskriv:

• Det konkrete forskningsspørgsmål
• Det præcise og afgrænsede formål for at identificere relevant data i forhold til forskningsinteressen
• Metoden, hvorved data indsamles og analyseres i overensstemmelse med videnskabelige standarder
• Nytten i forhold til sundhedsmæssig gevinst for samfundet
• Respekten for deltageres grundlæggende rettigheder
• Håndteringen af eventuelle sekundære fund efter tilbagemeldingsbekendtgørelsen
• At helbredsoplysninger og andre fortrolige oplysninger er omfattet af tavshedspligt og lovgivningen om persondatabeskyttelse

Hypotesegenererende forskningsprojekter har til formål at afdække potentielle sammenhænge eller mønstre i omfattende datasæt med henblik på at opstille nye forskningsmæssige spørgsmål eller hypoteser, som kan efterprøves gennem fremtidige studier. Der gælder i udgangspunktet de samme juridiske regler og videnskabsetiske principper for hypotesegenererende forskningsprojekter, som der gælder for hypoteseafprøvende forskningsprojekter, men førstnævnte kræver ikke desto mindre en særlig opmærksomhed omkring en række centrale punkter, som du kan læse mere om i det følgende.

Hypotesegenererende projekter har traditionelt været kritiseret for at have karakter af en fisketur med stor risiko for falske fund. Det kan også være et problem ved den slags eksplorative eller udforskende studier, hvis man (for at blive i analogien) gennemtrawler et større udsnit af havbunden uden en nærmere plan for, hvordan man vil analysere og vurdere eventuelle fund. Eksplorative studier kan dog også rumme væsentlige videnskabelige potentialer, hvis man så at sige udvælger et forholdsvis præcist (og afgrænset) sted at undersøge, anvender relativt specifikke redskaber og sorterer grundigt i de fund, som man gør sig undervejs. Her er analogien snarere en sportsfisker frem for en trawler, som går metodisk frem i et afgrænset område med udvalgte redskaber og en klar plan for, hvordan eventuelle fund sorteres og håndteres. For hypotesegenererende forskningsprojekter er det således helt afgørende at få præciseret, hvor det mere specifikt er relevant at lede efter data, hvilke metoder der anvendes til at finde relevante mønstre eller sammenhænge samt hvordan resultater analyseres og vurderes i sidste ende.

Ud over almindelige etiske principper (som udtrykt gennem eksempelvis Helsinki-deklarationen) er der fastsat en række kriterier for godkendelse af hypotesegenerende forskningsprojekter. Der skal således være et konkret forskningsspørgsmål, der adskiller sig fra bekræftende (eller hypoteseafprøvende) forskningsprojekter, som har til hensigt at undersøge en specifik sammenhæng. Det kunne eksempelvis være effekten og sikkerheden ved et lægemiddel, når det anvendes som en behandling mod en bestemt sygdom. Hypotesegenerende forskningsprojekter har en helt anden udforskende karakter. Et eksempel på den slags forskningsspørgsmål kunne være: ”Hvordan har genetiske variationer i menneskelige populationer udviklet sig over tid, og hvordan påvirker dette vores sundhed og tilpasningsevne” eller ”Hvad er årsagen til øget risiko for allergiske lidelser hos børn med en familiehistorie af allergi”.

Det gode nok hypotesegenererende projekt er helt overordnet kendetegnet ved at have 1) et præcist defineret formål, så det er tydeligt, hvad der er relevant data, og hvorfor denne data er relevant 2) et afgrænset mål, så der ikke samles mere data sammen end nødvendigt ift. den forskningsmæssige interesse, 3) en acceptabel metode, så det sikres, at data indsamles og analyseres i overensstemmelse med videnskabelige standarder, 4) tilstrækkelig nytte, hvad angår den samlede potentielle gevinst for folkesundheden, 5) en retfærdig karakter, når det drejer sig om deltageres grundlæggende rettigheder, 6) en hensynsfuldhed, hvad angår håndteringen af eventuelle sekundære fund og 7) en respektfuld tilgang, når det handler om omgangen med deltageres personoplysninger.

Selvom hypotesegenererende projekter i sagens natur ikke har en traditionel hypotese der undersøges, har den slags projekter stadig et formål eller grundlæggende forskningsspørgsmål, der kan være mere eller mindre præcist defineret. Dette formål/spørgsmål vil som regel være understøttet af teoretiske antagelser baseret på relevant litteratur eller kliniske erfaringer, der kan angive klare relevanskriterier for den data, som man ønsker at undersøge, samt underbygge det sundhedsvidenskabelige potentiale og sigte med projektet. Det gode forskningsspørgsmål for et hypotesegenererende projekt er således et udtryk for viden, og ikke udelukkende et udtryk for uvidenhed, om end hypotesegenerende forskning primært finder anvendelse på områder, hvor den tilgængelige viden er lav.

Hypotesegenererende projekter skal som nævnt også være afgrænset i forhold til den forskningsmæssige interesse, der ligger til grund for projektet. Det betyder, at den data man ønsker at undersøge, rimeligvis skal være nødvendig for at kunne sige noget om, hvorvidt der findes interessante mønstre eller sammenhænge i materialet – set i forhold til projektets overordnede sigte og formål. Både så man kan sikre, at der ikke indsamles unødige data, men også så man kan minimere risikoen for falske fund. Hvis man leder efter tilstrækkeligt mange forskellige variabler, vil det nemlig sandsynligvis være tilfældet, at nogle af disse variabler helt tilfældigt lægger sig i mønstre, der ser betydningsfulde ud. Hvis man eksempelvis undersøger om der er en sammenhæng mellem bopælsafstanden til et vandværk og en lang række forskellige sygdomme, ville det næsten være mærkeligt, hvis ikke der var en enkelt sygdom, hvor forekomsten helt tilfældigt klumper sammen omkring en række vandværker.

Hypotesegenererende forskningsprojekter skal yderligere have en klar metode, der potentielt både kan levere valide og værdifulde resultater. Det betyder både, at man rimeligvis skal kunne stole på de resultater (mønstre eller sammenhænge), som der genereres gennem projektet (eksempelvis fordi det er muligt at genskabe resultaterne), og at projektet rimeligvis kan forventes at bringe nye indsigter, der på længere sigt kan berettige, at man sætter projektet i gang. Det skal således være tydeligt, 1) hvordan relevant data vælges ud (eller frembringes), 2) hvordan (og hvornår) data samles sammen, 3) hvordan data sorteres og analyseres og 4) hvordan eventuelle videnskabeligt interessante fund håndteres. En beskrivelse af projektets metode bør derudover forholde sig til eventuelle risici for støj eller bias i fortolkningen af data – det kunne eksempelvis være sampling bias, altså at den valgte data ikke repræsenterer den gruppe, der ønskes at generalisere til, eller confirmation bias, hvor man ender med at bekræfte ens indledende forventninger på bekostning af alternative mønstre eller sammenhænge i ens data, der er mere plausible eller interessante at undersøge. Særligt sidstnævnte kan være en udfordring i hypotesegenerende projekter.

Hypotesegenererende projekter skal ligesom hypoteseafprøvende forskningsprojekter overordnet set skabe tilstrækkelig meget gavn til at godtgøre eventuelle ulemper, gener eller belastninger, der måtte være forbundet med projektet for både deltagere og det omgivende samfund. Hypotesegenererende projekter skal således potentielt skabe værdi for det bredere samfund, som står mål med eventuelle risici eller negative konsekvenser, der er forbundet med projektet. Det indebærer blandt andet, at der ikke allerede er lavet en masse forskning på området, der rimeligvis kan danne udgangspunkt for testbare hypoteser, hvis projektet skal bidrage med noget nyttigt. Det skal derudover være tydeligt, at projektet vil belyse en grundlæggende problemstilling, der rent faktisk er vigtig (eller rettere: nyttig) at få belyst. Det kan naturligvis være svært at beskrive og vurdere den potentielle nytte ved udforskende studier, eftersom man ikke på samme måde kender mulighedsrummet for projektets resultater, som ved bekræftende forskningsprojekter. Det er dog ikke desto mindre muligt at beskrive, hvad eventuelle nye eller mere kvalificerede hypoteser potentielt kan bidrage med inden for et forholdsvist afgrænset forskningsområde.

Hypotesegenererende projekter skal dog ikke kun rumme et potentiale for at skabe værdi. Eventuelle risici, ulemper, gener og belastninger, som er forbundet med projektet, skal også være acceptable i forhold til den enkelte deltager, hvis grundlæggende rettigheder går forud for hensynet til videnskabelige fremskridt. I udgangspunktet hedder det sig, at hypotesegenererende projekter ikke må være til belastning for den enkelte deltager. Generelt skal eventuelle potentielle negative konsekvenser dog ses i forhold til, hvorvidt den enkelte deltager (eller den gruppe som vedkommende er en del af) kan forventes at drage fordel af projektets udførelse – og hvis der er tale om forsøg med informeret samtykke skal potentielle deltagere i udgangspunktet inddrages i overensstemmelse med den eventuelle negative påvirkning, som projektet kan forventes at have for den enkelte deltager.

På registerforskningsområdet skal den videnskabsetiske komité varetage individhensynet og foretage en afvejning af en eventuel belastning.

Hypotesegenererende projekter med omfattende datasæt rummer ofte en mulighed for, at der opstår sekundære væsentlige helbredsmæssige oplysninger i forbindelse med projektet.

Væsentlige helbredsmæssige sekundære fund er oplysninger, der fremkommer i et projekt uden at være omfattet af projektets formål, om at forsøgspersonen uventet lider af eller med sikkerhed eller stor sandsynlighed er disponeret for at få en livstruende eller klart alvorlig sygdom, som kan behandles, forebygges eller lindres.

Det er i den sammenhæng værd at bemærke, at tilbagemelding kan være et stort gode for deltagere, ligesom manglende tilbagemelding kan risikere at gøre skade på tilliden til forskere, hvis det senere skulle vise sig, at der var noget at melde tilbage. Omvendt kan tilbagemelding også skabe unødig bekymring eller udgøre en belastning for sundhedsvæsenet, der skal samle op på de oplysninger, der er blevet meldt tilbage. Det skal derfor sikres, at eventuel tilbagemelding håndteres i overensstemmelse med regler i tilbagemeldingsbekendtgørelsen[1] samt fastsatte etiske principper. Såfremt det vurderes, at der er overvejende mulighed for fremkomst af væsentlige sekundære helbredsmæssige fund i det hypotesegenererende projekt skal forskeren beskrive sammensætningen af en sagkyndig komité, som skal oprettes ved fremkomst af sådanne fund.

Tilbagemeldingsbekendtgørelsens udgangspunkt er, at der alene meldes alvorlige sekundære helbredsmæssige fund tilbage, hvor

1. sygdommen eller sygdomsdispositionen i væsentlig grad kan forebygges, behandles eller lindres,
2. sygdommen eller sygdomsdispositionen har væsentlig betydning for forsøgspersonen eller forskningsdeltageren,
3. fundets kliniske validitet, og
4. metoden til påvisning af fundet er sikker.

Den sagkyndige komité skal derfor bestå af en autoriseret sundhedsperson inden for sygdomsområdet, der forskes i, og skal derudover bestå af medlemmer, der besidder den nødvendige ekspertise til at vurdere de nævnte 4 betingelser.

Det er forskerens ansvar at sikre sig, at der ikke sker tilbagemelding om sekundære fund til forsøgspersonen, hvis denne har frabedt sig tilbagemelding.

Endelig skal det i forbindelse med hypotesegenererende projekter sikres, at deltageres personlige oplysninger behandles fortroligt og med respekt for den enkeltes ret til privathed omkring deres personlige helbredsoplysninger.

Det indebærer, at lovgivningen, herunder EU-forordningen, om persondatabeskyttelse samt sundhedsloven overholdes. Dette indebærer bl.a., at der ikke indsamles mere data end højst nødvendigt, og at der er et klart og legitimt formål med de personoplysninger, som man ønsker at anvende i forbindelse med projektet.

• Beskriv det sundhedsvidenskabelige sigte med projektet
  • Hvilke sygdomme/sygdomsgrupper retter projektet sig mod?
  • Hvilken karakter har de potentielle sammenhænge, som man muligvis vil kunne finde?
  • Hvilke sundhedsmæssige gevinster kan der potentielt komme fra indsigter, der er genereret gennem projektet?
• Beskriv projektets teoretiske antagelser omkring, hvad der tæller som relevant data
• Beskriv hvordan data samles sammen
• Beskriv hvordan data analyseres
• Beskriv hvordan resultater vil blive målt eller vurderet
• Beskriv hvordan potentielt relevante resultater kan findes gennem projektet
• I samtykkeprojekter: Beskriv for deltagerne, hvad et hypotesegenererende projekt er, og hvad man håber på at kunne opnå med projektet

1. Bekendtgørelse nr. 736 af 24. maj 2022 om tilbagemelding om væsentlige helbredsmæssige fund fra anmeldelsespligtige sundhedsvidenskabelige og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter, kliniske afprøvninger af medicinsk udstyr, undersøgelse af ydeevne af medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik samt visse registerforskningsprojekter